Link tilbage til forsiden

Profil - baggrund

Salestarget blev stiftet i april 2007, efter at jeg i en længere periode havde registreret klokkeklare mangler, når det gjaldt salgsarbejdet i mindre virksomheder.
En del mindre virksomheder savner en egentlig salgsstrategi og salgsafdeling.
En af grundene er, at det ofte er teknikerne eller ejerne selv, som står for salget. Konsekvensen er tit, at salget ikke bliver foretaget systematisk, men når der er tid tilovers, og at salget bliver udført af mennesker, der egentlig hellere vil bruge deres evner på noget andet og dermed ikke er særligt motiverede.

Derfor er opfølgningen, og kontakten til kunderne, i mange tilfælde nærmest ikke-eksisterende - skønt det ofte er her, de virkelige resultater grundlægges. I bedste fald betyder det, at kunden selv må ringe op - og i værste fald går salget til en anden virksomhed. 

En del af disse iværksættere eller mindre virksomheder har overlevet på mund-til-mund metoden. Metoden virker stadig, i hvert fald for en tid, men vil I sikre vækst og overlevelse, skal der mere til. Derfor gælder det gamle ordsprog ”skomager bliv ved din læst” stadig. Teknikere er ganske enkelt dygtigst til deres fagområde,  og sælgere eller konsulenter til deres.

Overlad salgsarbejdet til dem, der brænder for at sælge
Netop derfor bør I overlade salgsarbejdet til en ekstern virksomhed, hvis I ikke selv besidder salgskompetencerne. Udadtil virker Salestarget som en integreret del af jeres virksomhed - og I får systematiseret og ikke mindst gennemført det planlagte salgsarbejde. Samtidig er I ikke bundet, men kan hele tiden prioritere, hvor mange ressourcer, I vil sætte ind på salg.

Sådan så den oprindelige idé bag Salestarget ud. I dag henvender vi os desuden til større virksomheder, som indimellem mangler ressourcer til at lancere nye produkter, eller som har brug for assistance i salgsafdelingen i kortere eller længere perioder. Her kan det være for belastende for virksomheden at fastansætte en ny sælger.

Engangs-omkostningerne til annoncering, jobsamtaler og efterfølgende oplæring er ofte for store - samtidig med at de fremtidige forpligtelser gør, at man skal tænke sig godt om.

Freelancesalg er derimod en mulighed, som hurtigt og uforpligtende kan implementeres. Og resultatet kan ses mindst lige så hurtigt.

Profil - baggrund